Beskrivelse

Om tanke

Der er kun et kort åremål tilbage til at tilpasse samfundsøkonomien til en ny tid, hvor væksten i forbruget af de basale ressourcer afløses af nedgang.

I 1970’erne blev konsekvenserne af fortsat vækst i Jordens befolkning og dens materielle forbrug beskrevet i bogen The Limits to Growth. Efter 30 år i glemsel er dens forudsigelser igen blevet fremdraget i samfundsdebatten.

Der skal brydes op i de konventionelle tankegange, hvis tilpasningen til de nye vilkår ikke skal udarte sig til en økonomisk og social nedtur, men foregå på en konstruktiv måde.

Læs nogle citater/synspunkter fra bogen om bæredygtighed, energiregnskaber og den udfordring vi står over for. Ved at klikke hér

Fra indholdfortegnelsen:

Forord 13
Vækstkulturen – en epoke ved sin afslutning 14
Vision og virkelighed 16
De fossile tankegange 18

Om-tanke ved vendepunktet 19
1. Verden efter 2007 27
1.1 Tidligere og mere omsiggribende kriser end forventet 28
1.2 OECD-landene under pres 29
1.3 Nedtrapning af CO2-udslippet i OECD-landene 31
1.4 CO2-beskatning i OECD-landene 36
1.5 Katastrofe-strategi 38
1.6 Opbremsning nu – senere bliver det værre 39
1.7 Færre biler, lastbiler og flyrejser 40
1.8 Kapitalkolonianisme 43
1.9 Dollar-hegemoniet 46

2. Vækstens grænser 53
2.1 Vækstens matematik 54
2.2 Romklubben og The Limits to Growth 56
2.3 M. King Hubbert 58
2.4 Den bekræftende kritik 60
2.5 Vækstens drivkraft 61
2.6 Jo højere jo værre 63
2.7 Loftet over olieforbruget 64

3. Bæredygtig vækst? 73
3.1 Bæredygtig udvikling 74
3.2 Bæredygtighedspopulisme 76
3.3 Bæredygtighedsforskningen 78
3.4 Bæredygtighed i økonomisk teori 80
3.5 Bæredygtig teknologi 81
3.6 Det globale perspektiv 84
3.7 Paradisets veje 87
3.8 Den globale eksternalitet 89
3.9 Grøn vækst ifølge Stern 94

4. Naturens energi og det merkantile energibegreb 97
4.1 I begyndelsen var mangfoldigheden 98
4.2 Økologisk krise, det nye verdensbillede og ny teknologi 98
4.3 Abstraktion fra virkeligheden 100
4.4 Det politiske energibegrebs
og energibogholderiernes oprindelse 101
4.5 Irrelevante energiregnskaber 103
4.6 Opfattelsen af energi som en substans 105
4.7 Gaia 110
4.8 Alt er organisation 112
4.9 Energeia og energi 114
4.10 Det abstrakte målelige og det konkrete umålelige
– Joule og Carnot 116
4.11 Skolen skaber tankens univers 119
4.12 Effektivitet og tab 120
4.13 Vildledende energipolitisk rådgivning 121

5. Kritisk revision af det energipolitiske begrebsapparat 129
5.1 Energibesparelser og energieffektivitet 129
5.2 Vedvarende energi 134
5.3 Fejltagelser 136
5.4 Rekonstruktion – ikke substitution 139
5.5 Grøn el og vinddrevne el-biler 140
5.6 Irrationelle målsætningsformuleringer 142
5.7 El-markedet 143
5.8 Intelligente energisystemer 146

6. Energipolitikkens teknologiske råderum 149
6.1 Utopisk rationalitet 151
6.2 Rekonstruktionsopgaven 152
6.3 Energisystemet 153
6.4 Kortlægning af det teknologiske råderum 153
6.5 Et eksempel på beskrivelsen af et forandringsforløb
– et scenarie 156
6.6 Dokumentation 157
6.7 Komparative samfundsøkonomiske omkostningsvurderinger 157
6.8 Et paradigme for kortlægningen af det teknologiske råderum 158
6.9 Marginale ændringer. Følsomhedsanalyser 159
6.10 Note om anvendelse af biobrændsler og brændbart affald 160

7. Efterskrift november 2008 – Krisen som ventede på en årsag 167
7.1 Finanskrisen i 2008 168
7.2 Den virkelige økonomi 171
7.3 A Green New Deal? 175
7.4 Oliepris, olieforbrug og olieforsyning 178
7.5 Opbrud ved vendepunktet 182

Klaus Illum – forfatter til “Om-tanke”

(f. 1936) er civilingeniør, ph.d., docent (emeritus) i energisystemer og energiplanlægning. Han har siden 1970’erne beskæftiget sig med energisystemanalyser og analyser af landbrugets økologi. I 1990’erne var han projektleder for energiplanlægningsprojekter i Danmark, Tjekkiet og de baltiske lande. I de senere år har han specielt beskæftiget sig med analyser af den globale olieforsyningssituation. Indehaver af konsulentfirmaet ECO Consult – Systems Analysis, Energy, Ecology, Economy.

Figurer og tabeller

Verden efter 2007
Figur 1.1 Vækst i befolkningstal, fossilt brændselsforbrug og
kvælstofkunstgødning 1805-2005 22
Tabel 1.1 Uligheden mellem de storforbrugende lande og den øvrige
verden 24
Figur 1.2 CO2-udslip 1950-2050 32
Tabel 1.2 CO2-udslip i 2005 og 2030 33
Figur 1.3 CO2-udslippets fordeling på de storforbrugende lande og den
øvrige verden 35
Figur 1.4 Olieudvinding, råoliepris og fødevarepriser 1998-2008 49
Figur 1.5 Vækst i olieforbrug og salg af personbiler i forskellige lande og
regioner 2003-2007 50
Figur 1.6 Et scenarie for udviklingen i den danske personbilbestand, dens
sammensætning og brændstofforbrug 2007-2031 51
Figur 1.7 Befolkningspyramider for Ægypten og Algeriet i 2000 og 2025 52

Vækstens grænser
Figur 2.1 Eksponentiel vækst 1800-2050 55
Figur 2.2 Hubbert-kurven for udtømning af verdens oliefelter 60
Figur 2.3 Vækst og fald i verdens olieforbrug 65
Figur 2.4 Udtømning af oliereserverne 65
Figur 2.5 Loftet over det fremtidige olieforbrug 69
Figur 2.6 Fremtidig olieudvinding i eksisterende og nye felter 70
Figur 2.7 Fremtidig olieudvindingskapacitet i eksisterende og nye felter 71
Figur 2.8 Forbedret olieudvindingsteknologi 71
Figur 2.9 Olieudvinding i USA 1950-2000 72
Bæredygtig vækst?
Figur 3.1 Fordelingen af det fossile brændselsforbrug på økonomiske
regioner 85

Naturens energi og det merkantile energibegreb
Figur 4.1 Vedvarende energi. Irrelevant opsummering 108
Figur 4.2 Energiforbrug. Irrelevant opsummering 109
Figur 4.3 Joule’s forsøg. Omsætning af arbejde til varme 122
Figur 4.4 Varmemaskinen og varmepumpen. Den reversible maskine
– et tankeeksperiment 124
Tabel 4.1 Effektivitet af opvarmningsanlæg og el-produktionsanlæg 128
Kritisk revision af det energipolitiske begrebsapparat
Figur 5.1 Energisystemet. Oversigtsbillede af dets tre delsystemer 130
Figur 5.2 Fremtidige energisystemers tekniske indretning 132
Figur 5.3 Regulering af forholdet mellem kraftvarmeværkers
el-produktion og varmeproduktion ved hjælp af varmepumper 133

Kortlægning af energipolitikkens teknologiske råderum:
Figur 6.1 Kvantitative vækstfaktorer 161
Figur 6.2 El-forbrug og varmeforbrug i bygninger 161
Figur 6.3 Udvikling i el-forbrug og el-produktion 162
Figur 6.4 Udvikling i varmeforbrug og varmeproduktion 162
Figur 6.5 Udvikling i transportmængder og deres fordeling på
transportmidler 163
Figur 6.6 Udvikling i personbilbestanden og dens sammensætning 163
Figur 6.7 Brændselsforbrug og CO2-udslip 164
Figur 6.8 Fremtidige brændselspriser 164
Figur 6.9 Komparative samfundsøkonomiske omkostningsvurderinger 165