Det ufattelige liv

DKK 248,00

Hvad betyder Darwins udviklingsteori i dag?
Det er nu 150 år siden, at Darwin første gang offentliggjorde sin teori. Siden 1858 er der sket store fremskridt i de biologiske videnskaber. Med vores nuværende viden om generne (vores arvemasse) og deres funktioner er udviklingsteorien cementeret i en sådan grad, at vi nu slet og ret kan tale om udviklingsbiologi. Men det er et spørgsmål, om vi har draget den fulde konsekvens af denne viden, især når det gælder bevidsthedsfænomenet.
I bogen Det ufattelige liv – evolution, bevidsthed, religion, eksistens beskriver professor emeritus Bent Foltmann, hvordan udviklingen er foregået gennem små springvise ændringer i generne, men som hver for sig er så små, at i det store perspektiv ser man en klar kontinuitet i livets udvikling. Den første halvdel af bogen omhandler den generelle udvikling.
Det er en bærende idé i udviklingsbiologien, at de mest levedygtige organismer får flest efterkommere, og da dyrenes adfærd og levedygtighed i vid udstrækning er bestemt af deres nervesystemer møder vi, specielt blandt hvirveldyrene, stadigt mere og mere sammensatte nervesystemer. I bogen beskrives således, hvordan der er en sammenhæng i udviklingen af nervesystemer fra de første dyr og frem til menneskets hjerne, der rummer de processer, vi oplever som bevidsthed.
Bent Foltmann gennemgår den seneste udvikling indenfor en lang række videnskaber, blandt andet blandt andet hjerneforskningen, som har kortlagt store dele af de processer, der opleves som bevidsthed. Det vil ikke sige, at bevidsthedens gåde er endeligt løst, men det betyder, at han ser religion og filosofi i et evolutionsbiologisk perspektiv. Hvad der i almindelighed virker som adskilte og isolerede livsanskuelser kan nu indgå i det moderne evolutionsbiologiske billede.

Den biologiske udvikling er en forudsætning for sprog og religion
Sprogdannelse er en universel menneskelig egenskab, og Bent Foltmann konkluderer, at samtidig med, at de første mennesker udviklede en bevidsthed, har det absolut haft en stor overlevelsesværdi, at der også udvikledes en evne til sproglig kommunikation. Vi siger, at vi lærer et sprog, og det er rigtigt, for så vidt, at vi lærer det sprog, der tales i omgivelserne. Men grundlæggende har vi en medfødt evne til at danne et sprog, og i bogen nævnes der flere eksempler på, hvordan børn, som vokser op i sproglig isolation, spontant udvikler deres eget sprog.
I lighed med sprogdannelsen er en disposition for en religiøs livsfortolkning en egenskab, som vi møder i alle menneskelige kulturer. Udviklingen af denne disposition har også haft en overlevelsesværdi. For det første giver religionen mennesket en årsagsforklaring på eksistensen med alle dens ukendte fænomener, herunder forholdet mellem liv og død. For det andet har religionen haft afgørende social betydning, og som adfærdsregulerende forestillinger har religionen været den første forudsætning for udviklingen af en etik. Endelig har det enkelte menneske følt sig styrket i tillid til at guddommelige magter ville gribe hjælpende ind efter bøn og offer.
Bent Foltmann pointerer i bogen, at videnskaben ikke har løst alle livets gåder, og den subjektive religiøse oplevelse bliver ikke mindre værdifuld, fordi den nu kan ses i en biologisk og historisk sammenhæng.

Varenummer: pub-094 Kategori: